Skibsrelief, Østergade 25A, Faaborg

Kunstner:

Ukendt


Mål:

H: 50 cm Br: 50 cm


Beskrivelse:

Relieffet er en afstøbning, der er udført i cement eller cementlignende materiale. Oprindelse er ukendt.

I slutningen af 1980’erne blev det oprindelige skibsrelief taget ned og renset. Der blev siden taget en afstøbning af det, og det er afstøbningen der idag sidder på huset. Indehaverne af forretningen, der dengang hed “Sy og Strik”, Gurli og Leif Brejndal, fik arbejdet udført med støtte fra Faaborg Fonden. Det oprindelige relief er i sandsten og ifølge museumsinspektør Ole Mortensøn forestiller det et såkaldt defensionsskib. Skibet er armeret med 16 kanoner, så det tyder på at kunne være et godt monteret handelsskib fra 1630’erne. Det originale sandstensrelief tog Gurli og Leif Brejndal med sig, da de flyttede fra Faaborg.

På billedet, der er fra ca. 1890, er skibsrelieffet markeret.

Foto: Faaborg Byhistoriske Arkiv