Mindestøtte for agent J. P. Voigt, Voigts Minde

Kunstner:

N.G. Henriksen (1855 - 1922) Kunstakademiet i København 1876-1882

Ernst Ludvig Emil Vieth (elev) (1824 - 1887) Optaget på Kunstakademiet i København 1840. Avancerede til Dekorationsskolen 1843 og Modelskolen 1848. Fik lille Sølvmedalje 1845 og 1849.


Mål:

H.182 cm Br. 88 cm Dyb. 42 cm


Beskrivelse:

Mindestøtte i sort granit med bronzemedaljon.

Stenen er udformet og ciseleret af Vieth. Bronzemadeljonen er udført af Henriksen, der er født i Faaborg.

Skænket af medarbejdere og venner og opsat i parken 1884.

Mindestenen over agent Lauritz P. Voigt (1779 – 1859), blandt meget andet æresborger i Faaborg, står i parkanlægget Vogts Minde, som han i sin tid var initiativtager til. Oprindeligt lå det nærmere byen, men måtte i 1884 vige for jernbanen og blev flyttet til den nuværende placering mellem Østerbrogade og Langelinie. Mindestøtten – glatslebet granit på forsiden – står i et blomsteranlæg, der mod Østerbrogade er skærmet af et halvcirkelformet kampestenshegn.

Inskriptionen på stenen er:

Agent Lauritz P. Voigt

1779 – 1859,

RD.  DM.  R.       ST.  STAN,

Sattes dette minde af taknemmelige medarbejdere 1884.