"Embla", Høbbet 89A, Korinth 5600

Kunstner:

Torsten Ader (1973-)


Mål:

H: 165 cm Br: 465 cm D: 130 cm


Beskrivelse:

I efteråret 2004 blev der lagt en skulptur, båden Embla, på udsigtshøjen i hjørnet af haven på gården Høbbet. Fra den er der vidt udsyn over marker, trægrupper og Arreskovsø, vekslende alt efter vejrlig.

I dag er Høbbet ejet af Bikubefonden og skulpturen ligger ud til Høbbetvej tæt på en af Bikubensfondens andre udsigtspunkter.

Ideen til båden fik Lars Brorsen, tidligere ejer af Høbbet, og en af hans venner, en billedhugger, Torsten Ader fra Tyskland. Den er savet med motorsav ud af en gammel udgået elm, der havde vokset samme sted, før den faldt for elmesygen.

Båden ligger på en stor stenhob samlet fra de omkringliggende marker, og der er plantet et asketræ, der med tiden kan skærme sin Embla.

Navnet Embla er fundet i den nordiske mytologi. Dér er Ask og Embla navnene på de to første mennesker.

Tekst: Rikke Gudmand-Høyer


Tryk for litteratur